cover up tatovering

Blogg

5 tips før en cover up tatovering

5 tips før en cover up tatovering

Hvis du har læst om hvordan en cover up foregår og føler dig tryg med valget om at få lavet en cover up i stedet for at fjerne tatoveringen helt, er det tid til at komme i gang.

Rethink giver dig 5 tips før din cover up tatovering:

1. Vælg et design der passer til din gamle tatovering

Cover ups bliver bedst, når designet ligner eller dækker det gamle design. Har du en rød rose, du ikke kan lide, er det nemmere at lave noget, der kan indeholde dele af den røde rose end at forsøge at forvandle den til en blå delfin. Vær realistisk når du vælger dit motiv og tør at bede om råd fra de professionelle.

2. Byg videre på tatoveringen du allerede har

Som nævnt med rosen ovenfor er næste tip at bygge videre på det, du allerede har. Se hvordan du kan gøre tatoveringen mere detaljeret, tilføje farver eller forstørre tatoveringen uden at det bliver en sort klump, der skal dække over den gamle.

3. Vær forberedt på at skulle "gå op i størrelse"

Du bliver nødt til at have en ny tatovering, der MINDST er i samme størrelse som din tidligere, eller endda lidt større afhængigt af motivet. Hvis du ikke kan forestille dig at have en større tatovering på området, er det nok bedst at gå tilbage til tegnebrættet og overveje flere laserbehandlinger, så mere af tatoveringen forsvinder.

4. Følg plejerådene efter laserbehandlingen

Det kan kræve et par behandlinger, før din tatovering er klar til en cover up. Sørg for at pleje din hud mellem behandlingerne ved at følge plejerådene fra laserspecialisten. Sørg for at smøre dig med SPF50, så du ikke skader huden ved at blive solskoldet, og hold området fri for infektioner og ar ved ikke at pille eller kradse efter behandling. På den måde er din hud hel og sund, når tatovøren skal sætte nålen i den.

5. Lav research om tatovører

Der findes mange tatovører, og desværre er ikke alle de bedste eller mest erfarne, når det kommer til at lave cover ups. De er måske utroligt dygtige til deres motiver og hud, der ikke har haft en tatovering før. En erfaren cover up tatovør forstår, hvordan blæk kan blandes og motiver passe sammen, så det ser godt ud selv efter et par år.

Tør at bede om tidligere eksempler på udførte cover ups og spørg rundt hos flere studier, før du tager din beslutning. En tatovering sidder for evigt, hvilket du også skrev under på, da du fik den første, så sørg for at den, der skal sidde over din gamle, bliver af den bedste kvalitet fra en ekspert, der kan sit håndværk.

Spørgsmål du kan stille til tatovører, når du laver din research:

  1. Hvad er dit syn på at lave cover up tatoveringer?
  2. Hvor mange cover ups har du lavet tidligere?
  3. Har du nogle før- og efterbilleder af cover up tatoveringer, du har lavet?
  4. Er antallet af laserbehandlinger, jeg har fået, tilstrækkeligt? Eller ønsker du, at der laves flere for at det nye motiv bliver bedst?

Klar til at påbegynde processen for cover up? Book en tid hos en af vores laserspecialister

hero-pattern

Snak med os i chatten

Bild till CTA